Regionaltogstrafik mellem Skørping og Frederikshavn

Der blev den 2. februar 2015 indgået aftale mellem Transport- og Boligministeriet og Region Nordjylland om, at trafikkøberansvaret for strækningen mellem Skørping og Frederikshavn overdrages til Region Nordjylland.

Foto af blåt tog
Foto: Nordjyske Jernbaner/Morten Larsen

29. april 2019

Med aftalen af 2. februar 2015 blev trafikkøberansvaret for strækningen mellem Skørping og Frederikshavn overdraget til Region Nordjylland fra den 6. august 2017.

Overdragelsen indebærer, at Region Nordjylland sørger for udførelsen af togdriften gennem eget lokalt togselskab eller ved indkøb hos andre operatører.

Nordjyllands Trafikselskab varetager på vegne af Region Nordjylland koordineringen mellem togtrafikken og øvrig kollektiv trafik i regionen. Det er Nordjyske Jernbaner, der er operatør på strækningen.

Den indgåede aftale gælder indtil december 2021. Såfremt erfaringerne med driften har været tilfredsstillende, kan Region Nordjylland og Transport- og Boligministeriet vælge at forlænge aftalen.

Region Nordjylland modtager et tilskud fra staten på kr. 64,5 mio årligt.