Om andelsboligforeninger

En andelsboligforening er en forening, der har til formål at eje og drive en ejendom på andelsbasis. Foreningens medlemmer ejer en andel af foreningens formue. Til andelen er der knyttet en brugsret til en bolig i foreningens ejendom.

Andelsboligkarre på Frederiksberg

26. september 2019

Der er i 2013 ca. 205.000 andelsboliger svarende til ca. 7 pct. af den samlede boligmasse. Til sammenligning udgør ejerboligerne ca. 50 pct., mens de almene boliger udgør ca. 22 pct.

I København er der ca. 97.000 andelsboliger svarende til ca. 32 pct. af boligmassen. Andelsboligen er dermed den mest udbredte boligform i København. Boligsammensætningen i København er derfor atypisk i forhold til sammensætningen på landsplan. Ejerboligerne udgør til sammenligning ca. 29 pct.

Ser man på de fem regioner, så findes ca. 2/3 af alle andelsboliger i Region Hovedstanden, mens kun ca. 5 pct. findes i Region Nordjylland

I dag findes der andelsboliger i alle landets kommuner, bortset fra Christiansø og Læsø.

I Danmark findes forskellige typer af andelsboligforeninger.

Traditionelle private andelsboligforeninger
Traditionelle andelsboligforeninger er private andelsboligforeninger, der har købt en eksisterende ejendom, oftest en udlejningsejendom.

Andelsboligforeningen vil oftest til at begynde med bestå af de tidligere lejere, som har købt ejendommen ved frivillig overdragelse eller i medfør af reglerne om tilbudspligt. Det er den mest udbredte form for andelsbolig og findes hovedsageligt i ældre ejendomme.

Lejernes køb af udlejningsejendomme på andelsbasis tog fart i slutningen af 1950'erne, men eskalerede kraftigt fra midten af 1970'erne, hvor lejelovens regler om tilbudspligt blev indført i 1975.

De traditionelle private andelsboliger er omfattet af reglerne i andelsboligloven.

Ustøttede private andelsboligforeninger
De ustøttede private andelsboligforeninger er foreninger, der er etableret fra den 1. januar 2000, hvor der i almenboliglovens kapitel 11 b blev åbnet mulighed for at få en kommunal garanti på en del af realkreditlånet ved etablering af andelsboliger ved opførelse af en ny ejendom.

De ustøttede private andelsboligforeninger er omfattet af andelsboligloven.

Støttede private andelsboligforeninger
De støttede private andelsboligforeninger er foreninger, der er etableret i nyopførte ejendomme i perioden 1981-2004. Ejendommene er bygget med offentlig støtte efter almenboliglovens kapitel 11 a.

De støttede private andelsboligforeninger er omfattet af andelsboligloven.

Almene andelsboligforeninger
Almene boligorganisationer, der udøver almen boligvirksomhed efter lov om almene boliger, kan organiseres som en andelsboligforening med andelsboliger.

De almene andelsboligforeninger er direkte undtaget fra andelsboligloven, jf. lovens § 1, stk. 2. Foreningerne har stor lighed med andre almene boligtyper og er som de øvrige almene boligorganisationer omfattet af lov om almene boliger.

Andre lignende boligtyper
Herudover findes en række andre typer boligfællesskaber, såsom boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.

Boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber minder en del om andelsboligforeninger, f.eks. finder andelsboliglovens bestemmelser om maksimalpriser og godkendelse af køber anvendelse på disse boligformer.

Disse boligformer er også reguleret af andelsboligloven.