Forbud mod landgang fra krydstogtskibe genindføres

Med virkning fra 14. august 2020 har Sundheds- og Ældreministeriet genudstedt bekendtgørelse om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) for at begrænse risikoen for introduktion af yderligere smitte med COVID-19.

Skib, der ligger ved kaj
Foto: Ulrik Jantzen

18. august 2020

Forbuddet mod landgang vedrører passagerer og besætningsmedlemmer på krydstogtskibe samt andre passagerskibe, der er indrettet til mere end 100 passagerer, og er ikke til hinder for, at skibene oplægges i danske havne fx i forbindelse med reparationer og vedligehold m.m.

I konkrete tilfælde kan der gives tilladelse til, at besætningsmedlemmer kan gå i land, fx i forbindelse med besætningsskifte, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Bekendtgørelsen gælder ikke for handelsskibe og skibe på en fast rute, hvor der er regelmæssig ankomst og afgang i en dansk havn.

Bekendtgørelsen ophæves den 1. oktober 2020.”