Analyse af alment nybyggeri og boligsocial anvisning

En analyse af kommunernes styring af alment nybyggeri og praksis for boligsocial anvisning viser at tilvejebringelse af billige almene boliger til brug for f.eks. boligsocial anvisning kan forbedres ved en bedre kommunal styring af det almene nybyggeri inden for det nuværende regelsæt. Analysen viser samtidig, at det nuværende regelsæt kan forbedres på en række punkter såsom ved differentiering af maksimumbeløbet efter boligstørrelse.

03. april 2020

Baggrunden for analysen er, at der over en årrække har været en tendens til stigende boligstørrelser i alment nybyggeri, samtidig med at en række kommuner oplever udfordringer med at skaffe billige boliger til dækning af det boligsociale behov.

Analysen viser, at den gennemsnitlige størrelse på almene familieboliger er vokset fra en gennemsnitlig boligstørrelse på godt 75 m2 i 1980’erne til godt 95 m2 for nyere familieboliger opført fra 2010 og frem. Den tætte kobling mellem boligstørrelse og huslejeniveau betyder, at der ligeledes kan påvises en stigning i det gennemsnitlige huslejeniveau for almene familie- og ungdomsboliger.

Kun cirka en tredjedel af kommunerne stiller krav om billige almene familieboliger i forbindelse med tilsagn til nye almene boliger på trods af, at cirka to tredjedele af kommunerne oplever vanskeligheder med at dække deres behov for boligsocial anvisning.

Analysen peger på mulige tiltag, der kan bidrage til at styrke tilvejebringelsen af små, billige almene boliger. For nybyggeriet peges bl.a. på en øget differentiering af grundkapitalindskud og maksimumbeløb efter boligstørrelse.

- Jeg hæfter mig ved, at nogle kommuner skal blive bedre til at udnytte de gældende regler for at sikre, at der bygges nok billige almene boliger de steder, hvor opgaven med kommunal anvisning af forskellige årsager kan være svær at løfte. Jeg anerkender dog samtidig, at de nuværende regler kan have brug for et serviceeftersyn, herunder maksimumbeløbet som nu laves om, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Analysen er udarbejdet i forlængelse af den politiske aftale ”Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund” af 9. maj 2018 mellem regeringen (V, LA, K), S, DF og SF.